Live – Mest populære fodboldnyheder

Niklas Gerster

Barca kigger på Lewandowski-afløser i Dortmund

FC Barcelonas polske angrebslegende Robert Lewandowski bliver ved med at imponere, og er i gang med sin fjerde sæson hos catalanerne. Men klubben kigger stadigvæk på en langsigtet afløser for den aldrende angriber.

Den 37-årige polske målræv Robert Lewandowski bliver på imponerende vis ved med at bevise sit værd i topfodbolden, og lavede i seneste sæson hele 41 kasser i alle turneringer.

Og selvom Lewandowski i denne sæson også har lagt godt ud på målscoringsfronten med to kasser i de tre første ligakampe, har selv en angrebslegende som ham en udløbsdato.

Og selvom Lewandowski har trukket denne udløbsdato længere, end mange nok havde forestillet sig, så skal han i nærmeste fremtid erstattes på 9’er-positionen i FC Barcelona.

Og ifølge en historie fra det store spanske sportsmedie Fichajes så skulle catalanerne have identificeret en afløser for Lewandowski i polakkens tidligere klub Borussia Dortmund.

Her render den 29-årige guineanske angriber Serhou Guirassy rundt og bomber løs. Han er lidt af en ”late-bloomer,” da han blev solgt til Dortmund ovenpå en fantom-sæson i Stuttgart i 2023/24-sæsonen.

Her lavede Guirassy hele 28 kasser og tre assists i ligaen, hvilket medførte salget til Dortmund, hvor han fulgte dette op med endnu en flot sæson, og lavede 34 ligamål og ni assists i alle turneringer.

Særligt i Champions League var han vanvittig, hvor han lavede 13 kasser og fire assists, og blev delt topscorer med Raphinha i den mest fornemme europæiske klubturnering.

Ifølge Fichajes skulle Guirassy være en ideel løsning for Dortmund, da han har den perfekte alder i forhold til stadig, at kunne være leveringsdygtig på topniveau i en håndfuld år.

Guirassys aktuelle transferværdi er cirka 352 millioner kroner, hvorfor han vil være et overkommeligt køb for FC Barcelona, der stadig knokler for at balancere deres hårdtprøvede økonomi.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – mest læste ishockeynyheder