Den 18-årige midtbanespiller Gabriel Moscardo har længe været sat i forbindelse med et skifte til europæiske storklubber.
Ifølge rygtemøllen skulle det især være FC Barcelona og Chelsea, der er interesserede i den talentfulde brasilianske tovejsspiller, der til daglig optræder for Corinthians fra den brasilianske storby São Paulo.
Der har længe været forlydender om, at Barca forsøger at hente en vigtig midtbanespiller for at styrke klubben på den lange bane i sommeren 2024.
Det skal være en, der skal kunne erstatte Sergio Busquets.
“Blaugrana” formåede ikke at hente en erstatning for Inter Miami-spilleren i sommer.
Moscardo betegnes som en oplagt kandidat til at erstatte Busquets.
Brasilianeren kan styrke den centrale del af banen med det samme og er en langsigtet investering til “Blaugrana”-midtbanen.
Barcas sportsdirektør Deco er angiveligt stor tilhænger af Moscardo.
Selvom Chelsea skulle være ude efter Moscardo, er det ifølge den sydamerikanske fodboldekspert Jorge Nicola “Blaugrana”, der har førertrøjen på i jagten efter den 18-årige midtbanespiller.
Til trods for, at Barcelona skulle have finansielle vanskeligheder for tiden, har de pengene klar til at hente Moscardo næste sommer.
Der går rygter om, at Corinthians forlanger 225 millioner kroner for midtbanespilleren.
Moscardo har en frikøbsklausul på 100 millioner euro, der svarer til 750 millioner kroner.
Chelsea forsøgte i sommer at hente Moscardo for 21 millioner euro plus fire millioner i bonusser, der skulle betales på et senere tidspunkt.
Altså en totalpris på 187,5 millioner kroner, som São Paulo-klubben afviste og sagde nej tak til.
Moscardo har spillet 16 ud af 34 Campeonato Brasileiro Série A-kampe for Corinthians i denne sæson.