Fodboldåret 2024 er i gang. Men hvilke spillere kan vi se frem til at høre meget mere om i løbet af året? Få nogle forudsigelser herunder.
Et nyt fodboldår er skudt i gang, og således er der mange interessante tendenser at kigge frem imod.
Og hos det britiske medie Daily Mirror har de lavet forudsigelser for, hvilke unge spillere, der ser ud til at kunne kigge ind imod et stort 2024.
Se hvilke 10 de har fremhævet herunder. Rækkefølgen er vilkårlig:
10: Kobbie Mainoo – Manchester UnitedDen blot 18-årige engelske midtbanespiller har været en af de få lyse håb for fremtiden hos Manchester United. På imponerende vis har han flere gange holdt en af Uniteds profil-indkøb Sofyan Amrabat på bænken.
9: Lewis Miley – NewcastleDen kun 17-årige Newcastle-midtbanespiller har fået en imponerende tidlig debut i Premier League, og har desuden også optrådt i flere Champions League-kampe.
8: Destiny Udogie – TottenhamDen italienske venstreback har fra dag et banket sig ind i startopstillingen under Ange Postecoglou. Imponerende med tanke på at han kom til fra relativt upåagtede Udinese, og mange har nok glemt, at han blot er 21 år gammel.
7: Harvey Elliott – LiverpoolEt navn som har været kendt et stykke tid i Premier League, og derfor kan man også nemt glemme, at han kun er 20 år. Fremtiden ser lys ud for midtbanespilleren, som fik debut for Liverpool i PL allerede som sekstenårig.
6: Oscar Bobb – Manchester CityEndnu en ung spændende nordmand i City. Den 20-årige midtbanespiller har været tålmodig, og har kæmpet sig op igennem Citys ungdomssystem. Kunne meget vel blive en ny Phil Foden.
5: Facundo Buonanotte – BrightonDen 19-årige argentinske kantspiller får mere og mere spilletid, og får yderligere en gylden chance for at slå igennem i den kommende måned, hvor hans kantkollegaer Kaoru Mitoma og Simon Adingra står overfor landsholdsopgaver.
4: Jhon Duran – Aston VillaDen 20-årige colombianske angriber har vænnet sig hurtigt til fodbolden i Europa, efter han kom til i 2022. Han står klart bag Ollie Watkins i angrebskøen, men han har haft flotte indhop, og har lavet to PL-mål denne sæson.
3: Matheus Franca – Crystal PalaceDen 19-årige brasilianske midtbanespiller har døjet med skader, men har alligevel formået at få flere gode indhop for Palace.
2: Milos Kerkez – BournemouthDen blot 20-årige ungarske back har sat sig solidt på ventrebacken på et overraskende velspillende Bournemouth-mandskab under manager Andoni Iraola.
1: Noni Madueke – ChelseaDen 21-årige hollandske kantspiller har slidt med at få sit gennembrud, men på det seneste er han begyndt at banke mere på, og lavede vigtige mål imod Crystal Palace og Luton.